Demens ændrer ikke, hvem et menneske er. Men den kan gøre det sværere for omgivelserne at se det menneske, der stadig er til stede. I plejen møder man ofte mennesker, hvis historie ikke er kendt, og hvor meget af det, der tidligere var selvfølgeligt, nu skal aflæses i situationen.
Man ved måske, hvad der er galt, men ikke nødvendigvis hvad der virker. Hvad der skaber ro. Hvad der kan udløse uro. Hvad der plejer at betyde noget. Når ordene bliver færre, bliver måden, man bliver mødt på, desto vigtigere.
Demens ændrer ikke et menneskes behov for at blive mødt rigtigt
Selv når hukommelsen svigter, er behovet for genkendelse, respekt og tryghed intakt. Det kan handle om små ting, som for udenforstående virker ubetydelige, men som i hverdagen kan gøre en mærkbar forskel.
Hvordan man bliver tiltalt. Om der er tid til at blive stående et øjeblik. Om nogen ved, hvad man plejer at reagere positivt på, og hvad der kan skabe modstand. Når den viden er til stede, bliver mødet ofte roligere. Når den mangler, må plejen ofte handle uden at vide, hvad der egentlig ligger bag.
Når vigtig viden ikke er synlig i hverdagen
Plejehverdagen er præget af skift. Medarbejdere går på tværs af vagter, vikarer kommer til, og relationer skal opbygges igen og igen.
Meget vigtig viden findes allerede. Den kan ligge i journaler, mapper, noter eller hos de pårørende. Men den er ikke altid synlig dér, hvor hverdagen foregår.
Når noget sker her og nu, er der sjældent tid til at lede eller slå op. Derfor kan selv velmente handlinger komme til at føles forkerte, hvis forståelsen for mennesket mangler i øjeblikket.
Når mennesket bliver synligt
Når personalet ved, hvordan et menneske helst mødes, bliver kontakten ofte mere rolig og afstemt. Små ting kan gøre en stor forskel: tempoet, ordene, blikket, pausen.
Mange misforståelser opstår ikke af modvilje, men af usikkerhed. Når man kender lidt mere til vaner, behov og reaktioner, bliver det lettere at vælge en tilgang, der skaber ro frem for modstand.
Livsplakaten giver alle omkring borgeren et fælles udgangspunkt – uanset vagt, rolle eller erfaring.
Derfor virker en livsplakat ved demens
Livsplakaten samler det vigtigste ét sted. Ikke alt, men det, der kan gøre en forskel i hverdagen.
Den er til stede dér, hvor mødet sker. Den kan læses med et blik og bruges med det samme – uden systemer, login eller forklaringer.
Plakaten erstatter ikke relationen mellem menneske og personale. Den giver bare et bedre udgangspunkt for, at relationen kan opstå på en måde, der føles mere rigtig.
For pårørende betyder det
For mange pårørende handler det om tryghed. At vide, at det vigtigste er synligt for dem, der er tæt på i hverdagen, giver ro – også på de dage, hvor man ikke selv kan være der.
En livsplakat holder fast i mennesket bag sygdommen. Den minder omgivelserne om, at der er et helt liv, som har formet den, man står overfor.
Når plakaten bliver en del af plejen
For nye medarbejdere kan plakaten give en rolig og menneskelig indgang til relationen.
Ved indflytning, sygdom eller ændringer i plejen kan den fungere som et stabilt holdepunkt. Noget genkendeligt i en hverdag, der ellers kan forandre sig.
Fra samtale til færdig plakat
En livsplakat bliver til i samarbejde med de pårørende og tager udgangspunkt i det, der faktisk gør en forskel i hverdagen.
Oplysningerne er korte og konkrete, men valgt med omtanke, så de kan bruges af alle, der møder mennesket i plejen.