LIVSVEJEN · METODEN
DEN GRUNDLÆGGENDE ERKENDELSE
Viden om mennesket findes ofte allerede
I pleje og omsorg er det sjældent manglen på viden, der gør omsorgen mere fragmenteret end nødvendigt. Det er manglen på synlig viden.
Den vigtigste viden om et menneske – hvad der skaber ro, hvad der gør kontakt lettere, hvilke vaner der betyder noget – findes ofte allerede. Men den ligger spredt:
- Hos den pårørende, der har båret den alene gennem mange år.
- Hos den faste medarbejder, som har lært personen at kende over tid.
- I samtaler, der aldrig blev skrevet ned.
- I dokumenter, der findes, men sjældent bliver læst i det rigtige øjeblik.
Når viden ikke er fælles, bliver omsorgen afhængig af, hvem der tilfældigvis er til stede. Det er en skrøbelig måde at organisere personcentreret praksis på.
Metoden bag Livsvejen er bygget omkring at lukke afstanden mellem den viden, der findes, og den viden, der faktisk bliver brugt.
METODEN
Metoden
i tre trin
Uanset version bygger Livsvejen altid på de samme tre trin. Formatet varierer. Metoden er den samme.
01
Udvælg
Det første trin er at finde frem til den viden, der faktisk gør en konkret forskel i mødet.
Ikke alt, man ved om et menneske, er lige relevant. Noget er interessant, men ændrer ikke praksis. Noget er privat på en måde, der ikke hjælper nogen. Noget er vigtigt for forståelsen af personen, men ikke nødvendigt for hjælpen.
Det afgørende spørgsmål er ikke: “Hvad kan vi fortælle om denne person?” – men: “Hvad er vigtigt at vide, for at andre kan møde dette menneske rigtigt?”
02
Prioritér
Når viden er udvalgt, skal den prioriteres. Selv relevant viden kan være for meget, hvis alt får samme vægt.
Prioritering betyder at skelne mellem det, der er rart at vide, det, der er vigtigt at vide, og det, der er afgørende at vide – og som skal kunne ses med det samme, også af en der ikke kender personen.
Det er her, metoden adskiller sig fra traditionelt livshistoriearbejde og fra klassisk dokumentation.
03
Synliggør
Det sidste trin er at gøre det vigtigste tilgængeligt dér, hvor omsorgen foregår.
Viden, der er gemt væk, bliver ikke brugt. Synliggørelse betyder, at det mest afgørende kan læses hurtigt, forstås uden oplæring og bruges uden at skulle åbne et system.
I et privat hjem kan det være en fysisk plakat. I en institution kan det være et aftalt visningsformat. I en kommunal ramme kan det være en lokal skabelon, hvor enheden selv beslutter, hvordan viden gøres tilgængelig.
AFGRÆNSNING
Hvad metoden ikke er
For at undgå misforståelser er det lige så vigtigt at sige, hvad metoden ikke er.
Ikke et dokumentationssystem
Metoden erstatter ikke journaler, pleje- og behandlingsplaner eller andre systemer, der allerede bruges i ældreplejen.
Ikke en klassisk livshistorie
Den samler ikke biografiske fortællinger. Den udvælger kun det, der har praksisrelevans.
Ikke et fritsvævende ophæng med følsomt indhold
Den skal tilpasses den kontekst, den bruges i – både fagligt og juridisk.
Ikke en erstatning for relationer
Den støtter dem. Når det vigtigste er synligt, bliver der mere plads til at være menneske i mødet, ikke mindre.
TRE UDTRYK
Metoden udtrykkes i tre versioner
De deler samme faglige fundament, men adresserer forskellige virkeligheder.
TIL FAMILIER
Livsplakaten
En fysisk plakat, der kan hænge i hjemmet, på plejehjemmet eller der, hvor omsorgen foregår. Ingen login, ingen oplæring, intet nyt system.
TIL INSTITUTIONER
Fagmetode
Samtaleguide, prioriteringsmodel og visningsformat, der passer ind i enhedens arbejdsgange. Institutionen beslutter selv, hvordan visningen ser ud.
TIL DET OFFENTLIGE
Lokal skabelon
Neutral praksisprofil og lokal skabelon, hvor dataminimering og formål er bygget ind. Enheden beslutter selv, hvad der må stå, hvor og hvem der må se det.
FAGLIGT GRUNDLAG
Inspireret af anerkendt praksis
Metoden er udviklet med inspiration fra flere faglige retninger, som den knytter sig til uden at være en direkte gengivelse af dem.
Personcentreret omsorg
Tankegangen om at se og møde mennesket bag sygdom og behov trækker på personcentreret omsorg, som har rødder i Kitwood-traditionen og i dag er et anerkendt fagligt udgangspunkt i både ældrepleje og demensomsorg i Danmark.
Livshistoriearbejde
Fokusset på personens historie og præferencer som kilde til tryghed og genkendelse er inspireret af livshistoriearbejde i demenspleje – men metoden adskiller sig ved at prioritere praksisrelevans over biografisk fylde.
Pårørendesamarbejde og helhedspleje
Samspillet mellem pårørende og medarbejdere som en kilde til sammenhæng er forankret i den linje, Sundhedsstyrelsen trækker på pårørendesamarbejde i ældreplejen, og i Ældrelovens dagsorden om helhedspleje.
Dataminimering og formål
Metoden er designet med respekt for de principper, Datatilsynet fremhæver omkring dataminimering, formålsbestemthed og passende sikkerhed. Det afspejles i, at den offentlige version er designet til at begrænse indholdet til det, der hjælper mødet — ikke til det, der dokumenterer personen.
HVORFOR METODEN
Et produkt har én form. En metode kan tilpasses
Det er et bevidst valg, at Livsvejen beskrives som en metode frem for som et produkt.
For en familie er den rigtige form ofte en fysisk plakat i hjemmet. For et plejecenter kan den rigtige form være et arbejdsværktøj, der fletter ind i eksisterende praksis. For en kommune kan den rigtige form være en skabelon, der tager højde for lokale rammer og regler.
Ved at tage udgangspunkt i metoden får Livsvejen den nødvendige fleksibilitet til at møde virkeligheden, hvor den er – uden at miste det, der binder det hele sammen:
At det vigtigste om mennesket skal være synligt dér, hvor omsorgen faktisk sker.
LÆS VIDERE
Fagligt dybere
For en uddybende faglig introduktion til metoden og dens fundament:
PILLAR
Personcentreret omsorg i praksis
Den samlede introduktion til, hvordan personcentreret omsorg kan gøres konkret i hverdagen.
METODE
Fra tavs viden til fælles praksis
Metoden uddybet som fagligt tema – fem trin til at gøre det vigtigste synligt.
ARTIKEL
Sådan vælger man den vigtigste viden
Om selve prioriteringsarbejdet – hvordan man vælger uden at drukne i information.
NÆSTE SKRIDT
