Metoden bag Livsvejen

DEN GRUNDLÆGGENDE ERKENDELSE

Viden om mennesket findes ofte allerede

I pleje og omsorg er det sjældent manglen på viden, der gør omsorgen mere fragmenteret end nødvendigt. Det er manglen på synlig viden.

Den vigtigste viden om et menneske – hvad der skaber ro, hvad der gør kontakt lettere, hvilke vaner der betyder noget – findes ofte allerede. Men den ligger spredt:

• Hos den pårørende, der har båret den alene gennem mange år.
• Hos den faste medarbejder, som har lært personen at kende over tid.
• I samtaler, der aldrig blev skrevet ned.
• I dokumenter, der findes, men sjældent bliver læst i det rigtige øjeblik.

Når viden ikke er fælles, bliver omsorgen afhængig af, hvem der tilfældigvis er til stede. Det er en skrøbelig måde at organisere personcentreret praksis på.

Metoden bag Livsvejen er bygget omkring at lukke afstanden mellem den viden, der findes, og den viden, der faktisk bliver brugt.

AFGRÆNSNING

Hvad metoden ikke er

For at undgå misforståelser er det lige så vigtigt at sige, hvad metoden ikke er.

Ikke et dokumentationssystem

Metoden erstatter ikke journaler, pleje- og behandlingsplaner eller andre systemer, der allerede bruges i ældreplejen.

Ikke en klassisk livshistorie

Den samler ikke biografiske fortællinger. Den udvælger kun det, der har praksisrelevans.

Ikke et fritsvævende ophæng med følsomt indhold

Den skal tilpasses den kontekst, den bruges i – både fagligt og juridisk.

Ikke en erstatning for relationer

Den støtter dem. Når det vigtigste er synligt, bliver der mere plads til at være menneske i mødet, ikke mindre.

TRE UDTRYK

Metoden udtrykkes i tre versioner

De deler samme faglige fundament, men adresserer forskellige virkeligheder.

FAGLIGT GRUNDLAG

Inspireret af anerkendt praksis

Metoden er udviklet med inspiration fra flere faglige retninger, som den knytter sig til uden at være en direkte gengivelse af dem.

Personcentreret omsorg

Tankegangen om at se og møde mennesket bag sygdom og behov trækker på personcentreret omsorg, som har rødder i Kitwood-traditionen og i dag er et anerkendt fagligt udgangspunkt i både ældrepleje og demensomsorg i Danmark.

Livshistoriearbejde

Fokusset på personens historie og præferencer som kilde til tryghed og genkendelse er inspireret af livshistoriearbejde i demenspleje – men metoden adskiller sig ved at prioritere praksisrelevans over biografisk fylde.

Pårørendesamarbejde og helhedspleje

Samspillet mellem pårørende og medarbejdere som en kilde til sammenhæng er forankret i den linje, Sundhedsstyrelsen trækker på pårørendesamarbejde i ældreplejen, og i Ældrelovens dagsorden om helhedspleje.

Dataminimering og formål

Metoden er designet med respekt for de principper, Datatilsynet fremhæver omkring dataminimering, formålsbestemthed og passende sikkerhed. Det afspejles i, at den offentlige version er designet til at begrænse indholdet til det, der hjælper mødet — ikke til det, der dokumenterer personen.

HVORFOR METODEN

Et produkt har én form. En metode kan tilpasses

Det er et bevidst valg, at Livsvejen beskrives som en metode frem for som et produkt.

For en familie er den rigtige form ofte en fysisk plakat i hjemmet. For et plejecenter kan den rigtige form være et arbejdsværktøj, der fletter ind i eksisterende praksis. For en kommune kan den rigtige form være en skabelon, der tager højde for lokale rammer og regler.

Ved at tage udgangspunkt i metoden får Livsvejen den nødvendige fleksibilitet til at møde virkeligheden, hvor den er – uden at miste det, der binder det hele sammen:

At det vigtigste om mennesket skal være synligt dér, hvor omsorgen faktisk sker.

LÆS VIDERE

For en uddybende faglig introduktion til metoden og dens fundament: